Front-Pakker
Med Front-Pakkeren forberedes jorden perfekt til en efterfølgende overkørsel af en harve-/såkombination.HE-VA Front-Pakker er den optimale løsning til at planere og pakke nypløjet jord. Takket være den specielle ring-profil, som HE-VA har udviklet over flere år, sikres en fantastisk gennemskæring, og ringene har samtidig en høj vægt til pakningen af jord foran en harve-/såkombination.
HE-VA Front-Pakker fåes som faste modeller i 1,5 m, 2,6 m, 3,0 m og 4,0 m arbejdsbredde eller som 4,0 m, 5,0 m og 6,0 m med hydraulisk sammenklap til transportbredde på 2,40 m.
HE-VA Front-Pakker kan udstyres med 3 forskellige ringstørrelser eller en kombination af 2 forskellige for maksimal effekt:
- Ved 700 mm og 800 mm ringe opnås en god og alsidig pakning på lette, middelsvære og tunge jordtyper, og ringene har samtidig en lav rullemodstand på grund af deres forhold mellem vægt, diameter og skulderprofilen.
- 900 mm ekstra svære ringe er konstrueret til at kunne knuse, findele og nedbryde selv den tungeste jord eller give ekstra god pakning på lette jordtyper.
- Ved Muli-ring kombinationerne varieres mellem to ringdiametre, hvorved der med hjælp fra traktorens hjul opnås en mere ensartet jordpakning. Der placeres større ringe i det område, hvor traktorens hjul ikke vil sammentrykke jorden. Disse ringe giver en bedre jordpakning, således at jorden efterlades jævnt og sammenpresset over hele arbejdsbredden.
HE-VAs unikke skulderprofil udfører en enestående gennemskæring med sin 30° spids, og samtidig sørger skulderen for dybdestyring ved foden af skærekanten. Hermed kontrolleres det, at ringen ikke arbejder for dybt i løse og muldede jordtyper med det resultat, at der forsat i den øverste ca. 10 cm dybde er for meget løs upakket jord og derfor forsat problemer med for dybe traktorspor.
Tilbehør og ekstraudstyr
Relaterende produkter
-
Download Brochure
Dansk [1.53 MB] -
Download Brugsvejledning / Reservedelskatalog
Dansk [1.04 MB] -
Download Teknisk Specifikation
Dansk [0.22 MB] -
Video - Heva Front Presses
Dansk [10.86 MB]










