Front-Board / Udgået

Jordbearbejdning og såning i fuld fart

HE-VA Front-Board er et frontredskab primært til brug sammen med såmaskiner, som arbejder med høje hastigheder, hvor de traditionelle frontredskaber er for tunge og mindre velegnede. Front-Board leveres i 3 & 4 mtr. arbejdsbredde  fast samt 4.0, 5.0 og 6.0 mtr. med hydraulisk sammenklap til transportbredde på 2,40 mtr. HE-VA Front-Board bearbejder, med sine to rækker Spring-Board tænder jorden effektivt inden såmaskinen. De to rækker Spring-Board tænder kan individuel indstilles mekanisk med et spindel og bearbejdningsgraden kan hydraulisk justeres under kørsel. Som standard er de 10x80 mm Spring-Board tænder udstyret med 150 mm brede spidser, men kan også udstyres med skorpebryder-spidser eller et tværlåsesystem. HE-VA Front-Board har 2 store fritløbende 200/60x14.5 dybdehjul, som styrer arbejdsdybden. Hjulene er placeret bag maskinen, hvilket giver en meget mere rolig arbejdsgang, idet hjulene kører på den allerede bearbejdede og udjævnede jord.
Front-Board kan udstyres med vægtkonsoller for montering af ekstra vægt.