HE-VA SØGER MARKETINGMEDARBEJDER

Har du blik for den grafiske linje, en skarp pen samt nogen teknisk indsigt?

Er du medarbejderen, vi mangler? Vores salgsafdeling skal styrkes ved ansættelse af en kreativ medarbejder, der i et tæt samarbejde med vores 4 Regional Sales Manager samt teknisk afdeling kan fortælle den gode historie om udviklingen på HE-VA, herunder nye produkter, virksomhedsudvikling, forestående markedsføringsaktiviteter m.v.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og har afsæt i både marketing og salgssupport, heriblandt udarbejdelse af brochurematerialer, brugervejledninger, prislister, kundeinformationer, pressemeddelelser, hjemmeside og andre elektroniske medier. Herudover skal du bistå forhandlere/importører med materialer til demo-dage, udstillinger, annoncekampagner, PowerPoint-præsentationer, merchandise m.v.

Vi forventer, at du:

  • Har nogen teoretisk uddannelse, f.eks. Markedsføringsøkonom, Landbrugstekniker el. lign. og gerne med kendskab til landbrug og landbrugsmaskinbranchen
  • Med udtalte redaktionelle evner kan udarbejde tekster med høj kreativitet og informationsniveau
  • Har nogle sprogkundskaber, primært engelsk, men også tysk - dog ikke afgørende
    (vi benytter eksterne oversættere til større opgaver)
  • Må kunne arbejde absolut selvstændigt med de ønskede opgaveløsninger samt arbejde med flere opgaver sideløbende. Gode evner i Word, Excel, PowerPoint, InDesign og Photoshop er et must.
  • Kan løfte dele af salgsarbejdet, herunder udarbejdelse af prislister og øvrigt salgsmateriale

Vi tilbyder:

  • Varig ansættelse, hvor løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt i henhold til dine kvalifikationer og opnåede resultater
  • At du i en flad og uformel organisation får afgørende indflydelse på din stilling og dit indsatsområde
  • En dynamisk arbejdsplads med et betydeligt personligt udviklingspotentiale understøttet af et dygtigt team af motiverende kollegaer

Ønskes flere oplysninger kan du kontakte Adm. Direktør Villy Christiansen på tlf. 40181245 eller Teknisk Direktør  Heine Christiansen på tlf. 40190871.

Skriftlig ansøgning bilagt relevante oplysninger skal sendes på mail til Helle Majgaard - hmj@he-va.com. Ansøgningsfristen er d. 7. august 2020.

 

 

Om HE-VA

HE-VA ApS er en dansk, familieejet producent af landbrugsmaskiner med hovedkontor i Nykøbing og 2 fabrikker i henholdsvis Nykøbing og Ørding på Mors. Produktsortimentet består af et bredt udvalg af maskiner til jordbearbejdning, såteknik, græsmarkspleje osv.

Virksomheden beskæftiger ca. 130 medarbejdere og mere end 90% af produkterne eksporteres til mere end 40 lande. Aktiviteterne øges betydeligt for øjeblikket blandt andet gennem et omfattende produktudviklings- og investeringsprogram.