9. marts 2020

Ny grubber går ’stealth’ med jordbearbejdning i middeldybde

Sub-Tiller Stealth

Sub-Tiller Stealth er en ny grubber, hvis bearbejdningsgrad ligger midt imellem en strigle og en traditionel grubber.

Som et svar på tendensen med mindre jordbearbejdning og blanding af jordlagene, lancerer HE-VA nu grubberen Sub-Tiller Stealth.

Det nye koncept reducerer bearbejdningen af jorden væsentligt, hvor der stadig opnås god bekæmpelse af ukrudt. I tider, hvor flere enten kultiverer lidt eller slet ikke, mærker HE-VA efterspørgsel på en maskine, der med minimal bearbejdning løsner og fragmenterer jordene effektivt.

”Sub-Tiller Stealth skal hjælpe med dræning, luftning, nitrogenoptagelse og afgrødernes rodfæstelse – altså et generelt løft af jordens og dermed afgrødernes kvalitet,” siger teknisk direktør hos HE-VA, Heine Christiansen og fortsætter:

”Vi har udtænkt den nye grubber gennem feedback fra vores kunder over hele verden, så designet er både et resultat af vores udviklings- og produktionserfaring med grubber kombineret med tilbagemeldingerne fra markedet.”

Energieffektiv konstruktion
Tænderne på Sub-Tiller Stealth er placeret i 2 rækker, der hjælper overskydende materiale med at passere gennem maskinen, der reducerer behovet for traktorens træk- og løftekraft.

Afstanden mellem tænderne er som standard 500 mm, men kan ændres til 450 mm, 500 mm eller 550 mm, hvilket tilføjer alsidighed for forskellige jordtyper og forhold.

De hærdede, støbte stålspidse er 120 mm brede, hvilket skaber det nødvendige løft og splintring af jorden, mens levetiden også sikres med en ekstra wolframforstærkning. Benene på blot 15 mm er lavet af Hardox 500-stål og derfor stærkere og mere holdbare end almindelige grubbeben. Valsen konsolideres og hjælper med at fastholde fugt i overfladen.

Stealth har en arbejdsdybde fra 0-300 mm og kan med HE-VAs hydrauliske dybdekontrol justeres direkte fra traktorsædet.

Stealth-grubben er designet til at imødekomme efterspørgslen fra landbrug der ønsker en mindre grad af jordbearbejdning. Den er imidlertid velegnet til brug i alle jordtyper, hvor genoprettelse af beskadigede jordstrukturer er påkrævet, f.eks. på forager, spor eller andre arealer med komprimeret jord.

Sådan kommer du videre

Du har nu læst om Ny grubber går ’stealth’ med jordbearbejdning i middeldybde og hvis du har brug for flere informationer eller et tilbud, så vil vi anbefale dig at kontakte en af vores dygtige salgsrådgivere. Vi glæder os til at høre fra dig.
Kontakt salgsrådgiver